Børn to be Wild Musikteltet lørdag 15.30

Børn to be Wild spiller på Glostrup Festival 2018

Børn to be Wild – The rockshow er historien om en rocktrio, der i bedste Easy Rider-stil kører rundt på trehjulede ROCK-cykler og udbreder kendskabet til rockmusikkens barnlige rockklichéer.

BØRN-O-MATEN’s magiske verden præsenteres i det store, forrygende BØRNE-medley: BØRN In The USA (Springsteen), BØRN To Be Alive (Patric Hernandez), BØRN To Be Wild (Steppenwolf) , BØRNING Down The House (Talking Heads). BØRN To Be My Baby (Bon Jovi) og Beds Are BØRNING (Midnight Oil) og ikke mindst Deep Purple klassikeren BØRN.

Børn OG voksne kommer på scenen og spiller på instrumenterne, vi synger med på den sørgelige Slade-klassisker ”FARFAR (og Musta-far) er væk”. Og går vi ellers til den i en medrivende LUFT-TROMME solo. Med andre ord: Det bliver ikke kedeligt – heller ikke for voksne, når vi bliver en del af Børn to be Wilds rockunivers på Glostrup Festival 2018 kl. 15.30 i Musikteltet.

Rockshow for børn og voksne i alle aldre med:

Nils Krøyer: Bass, sang og vitser, manuskript
Emil Bendixen: Guitar, sang og vrøvl
Mads Hald: Trommer, sang og volapyk