Wafande Store Scene lørdag 12.10

Wafande spiller på Glostrup Festival 2018
Wafande

Det bli’r COOOL – det bli’r HOT – det bli’r UARTIGT, når WAFANDE gæster Glostrup Festival 2018.

Wafande kan noget helt særligt på en scene. Med sin enestående stemme, sin strålende personlighed og ikke mindst fede hits som “Django” har han sunget os glade. Han brød igennem i 2011, og siden har han fået Danmark til at smile og ryste røv. Vi kender ham også fra TV2 programmet Voice Junior, hvor han gennem flere sæsoner har været coach for de spirende talenter.

Kærligheden til musikken er lige så tydelig som hans talent. Lang tid inden Wafande kom på alles læber, var det kærligheden til musikken, der var drivkraften i hans liv. Den kærlighed skinner igennem ikke bare i kompositioner og tekstskrivning, men i høj grad også på scenen med sit band i ryggen. For det er her, han viser, hvorfor han er en af Danmarks absolut stærkeste live-performere. Live overrasker han gang på gang publikum. Ja, faktisk sker det, at han overrasker sit eget band. Improvisationen falder Wafande naturligt ind, og der er ikke to koncerter, der er ens. Til gengæld er der garanti for en kæmpe fest – hver gang.

Lørdag 25. august 2018 fester vi med ham på Glostrup Festival, hvor han musikalsk åbner Store Scene kl. 12.10.