Bliv frivillig

Vi ville slet ikke kunne gennemføre et arrangement af denne størrelse uden den kæmpeindsats, som frivillige yder. Og du kan også være med.
Hvilke opgaver vil du løse?

Bliv frivillig og indgå i et fællesskab af engagerede mennesker, der arbejder på at få arrangementet til at blive en succes.

Hvad får du ud af at være frivillig?

  • Du er med til at skabe en god oplevelse for gæsterne
  • Du er med i et fællesskab, der får tingene til at ske
  • Du lærer nye mennesker at kende – får måske venner for livet
  • Du gør en kæmpeforskel for, at arrangementet bliver en succes
  • Du lærer måske nye ting
  • Du får topunderholdning til arbejdet hele dagen
  • Du får forplejning i løbet af eventet
  • Du bliver inviteret til frivillig-VIP-arrangement
  • Du får en udtalelse fra Glostrup Kommune til dit cv, hvis du ønsker det.

Vi er meget taknemlige for din hjælp, og derfor inviterer vi dig til vores store årlige frivillighedsarrangement, som er et helt specielt VIP-arrangement kun for frivillige, der yder en indsats i Glostrup Kommune.

Vi holder dig løbende orienteret med nyhedsbreve, om hvad der sker i planlægningen – nye opgaver, hvem spiller og meget mere.

En vagt som frivillig på Glostrup Festival er minimum 5 timer inkl. spisepause.

Vil du gå glip af alt det? Aj vel! Kontakt os her og bliv frivillig nu:

I hvilket tidsrum vil du gerne deltage? (skal udfyldes)

Hvilke opgaver kan du lave:

  • Stagehands: Vores artister skal ind og ud med udstyr. De har brug for hjælpende hænder til deres grej. Denne opgave strækker sig over hele lørdagen – starter i løbet af formiddagen og slutter, når sidste artists udstyr er fjernet fra scenen. Du bliver en del af et hold der deles om opgaver i en evt. vagtplan.
  • Hjælp i frivilligloungen. Du tager i mod vores frivillige, og sørger for at de får de ting, de skal bruge til deres post. Du hjælper med praktiske opgaver som at udlevere T-shirts og forplejning, holde orden i loungen og meget mere.
  • Modtagelse af kunstnere og aktører: Du hjælper kunstnere på rette vej ind til backstage. Du hjælper leverandører med at finde vej med deres ærinde. Du bliver naturligvis sat grundigt ind i opgaven. Opgaven starter ca. kl. 9.
  • Social Media Assistent: Du samarbejder med vores frivillige Social Media Manager på pladsen om at lave spændende opslag til Facebook og Instagram med små interview, stemningsbilleder/videoer, og hvad I ellers finder på. Du skal til en samtale inden festivalen.
  • Fotograf: Du indgår i teamet: Glostrup Festivals Frivillige Fotografer. Du dokumenterer aktiviteter, stemninger og scene efter en plan, som du selv er med til at lave sammen med de andre fotografer. Du har selv fotoudstyr og bliver selvfølgelig krediteret for dit arbejde.
  • Opsætning og nedtagning af festivalpladsen: Vi bygger festivalpladsen op fra lørdag morgen. Nedtagning starter, når sidste koncert er færdig. Du kan regne med at nedtagningen er færdig ca. kl. 21/22.
  • Udlevering af udstyr til aktørerne: Aktørerne kan låne borde, bænke og pavilloner. Du udleverer grejet og holder styr på, hvad de forskellige aktører har modtaget. Efter nedtagningen af pladsen leveres grejet tilbage. Du modtager grejet og sørger for, at det bliver pakket rigtigt sammen. Du bliver grundigt instrueret, og der vil være flere på opgaven.
  • Opsætning af plakater og uddeling af flyers: Du sætter festivalplakater op og uddeler flyers i et område. Kan også være uddeling af materiale i et afgrænset tidsrum – fx en aftalt time på en station. Arbejdet udføres i ugerne op til festivalen i det omfang, du har tid og mulighed.

Minimum arbejdstid på en dag er 5 timer.

Vi skriver efterfølgende en udtalelse til dit CV, hvis du ønsker det.

DER KAN FOREKOMME ÆNDRINGER TIL DE OVENSTÅENDE RAMMER AFHÆNGIG AF CORONASITUATIONEN PÅ FESTIVALTIDSPUNKTET.
Bliv PowerFrivillig

Hvis du ønsker at involvere dig dybere i Glostrup Festival – også på sigt: Bliv frivillig med power, kom tidligere ind i processen og løs spændende opgaver henover hele planlægningsperioden. Til gengæld får du indflydelse på den del af festivalen, du arbejder på. Det kan også være, at du har et lille ansvarsområde på selve festivalen. Inden vi går i gang, tager vi en grundig snak om dine ønsker og forventninger – derefter tilpasser vi opgaven til dig. Bliv frivillig med garanti for en fed oplevelse!

Se FAQ for frivillige.

Det skal du gøre nu:
  • Sæt kryds i kalenderen d. 27. august 2022
  • Udfyld formularen ovenfor og fortæl, hvad du gerne vil bidrage med og i hvilket tidsrum.

VI GLÆDER OS TIL AT MØDE DIG!