FAQ til frivillige

Her kan du få svar på spørgsmål i forbindelse med at være frivillig på Glostrup Festival

Hvis du ikke finder dit svar her i FAQ, er du velkommen til at kontakte Frivilligkoordinator Lotte på lotte.olsen@glostrup.dk . Hun kan give dig svar på spørgsmål om alt, der har med Glostrup Festival at gøre.

Hvor ligger festivalpladsen
Festivalpladsen ligger på fodboldbanerne på Glostrup Idrætsanlæg, Stadionvej 80, Glostrup.

Jeg er meldt til, men har ikke fået en opgave endnu
Gå ind på siden Bliv Frivillig og vælg din opgave. Skriv hvad du gerne vil lave til lotte.olsen@glostrup.dk   Alle frivillige bliver kontaktet senest i løbet af august, med oplysninger om mødested og -tid med mere.

Jeg kan ikke komme alligevel
Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, fordi vi har glædet os til at feste med dig. Men det kan ske for enhver, og det første du skal gøre er at ringe / skrive til Lotte på 20 27 49 58 / lotte.olsen@glostrup.dk og melde afbud. Så kan vi sætte en anden på din opgave. Hvis du melder afbud på selve festivaldagen, skal du ringe. 

Hvor skal jeg gå hen på selve festivaldagen?
Alle frivillige på Glostrup Festival bliver briefet om deres opgave – herunder mødested og kontaktperson. Det sker senest i løbet af august måned. Hvis du bliver utålmodig i løbet af august, kan du henvende dig til lotte.olsen@glostrup.dk.

Hvad skal jeg tage med/på
Du skal sørge for at have praktisk tøj og sko på. Har du brug for at være festligt (men måske lidt mere upraktisk :o) klædt, kan du tage skiftetøj med. Du har mulighed for at opbevare det i frivilliglokalet, som ikke nødvendigvis er aflåst eller bemandet. Du kan lægge dine ting i rummet på eget ansvar, så læg ikke noget af stor værdi.
Du får en T-shirt, som du skal ha’ på, mens du har vagt. Solen skinner jo altid på Glostrup Festival :o) men skulle det mod forventning blive køligt, kan du låne en festivaljakke.

Jeg er kommet til skade eller har det skidt
Der er samaritter på pladsen, som kan hjælpe dig. Hvis du bliver nødt til at gå hjem, skal du henvende dig til din holdleder eller Frivilligkoordinator Lotte 20 27 49 58.

Hvad får jeg at drikke og spise?
Du får et måltid mad, der varierer, efter hvilken tid på dagen du deltager. Derudover må du drikke alt det vand, kaffe og te du har lyst til. Du må ikke indtage alkohol, mens du er på vagt.

Hvis du tager en øl på pladsen efter din vagt, skal du skifte din frivillig-T-shirt ud med dit eget tøj.

Jeg har trang til en (ryge)pause
Din leder beslutter, hvornår du kan holde pause. Har du brug for at hvile benene, siger du det til din leder, så han/hun kan skaffe en afløser. Der må kun ryges under fri himmel.

Se og Hør vil gerne tale med mig :o)
Vi har en pressechef på festivalen. Henvend dig til din holdleder eller Pressechef Christian Mahrt 61 67 30 25 og få svar på, hvad du skal gøre.

Hvordan kan jeg sprede det gode budskab?
Vi er repræsenteret på de sociale medier her:
Facebook-begivenhed Glostrup Festival 2022
Instagram glostrupfestival #mitglostrup  #glostrupfestival
YouTubekanal  Kultur Glostrup
Snapchat @GlostrupFest

Hvem er I egentlig?
Glostrup Festival arrangeres af Center for Kultur, Idræt og Fritid i Glostrup Kommune.

Hvorfor skal jeg blive frivillig på Glostrup Festival?
Uha, der er mange grunde. Først og fremmest fordi vi har det megasjovt. På festivaldagen er der fuld knald på fællesskab og netværk ledsaget af topunderholdning på to scener, liv og aktivitet. I ugen op til er der mulighed for at vise sine praktiske evner ved at være med til at opbygge pladsen.

Henover året i planlægningsfasen kan du arbejde sammen med Frivilligkoordinatoren om sjove opgaver – fx markedsføring, uddeling af flyers og andet materiale og meget andet. Hvis du ønsker det, kan du få en udtalelse til dit cv.

Jeg vil gerne meget mere!
Kontakt frivilligkoordinator Lotte, lotte.olsen@glostrup.dk og få en snak om, hvordan du kan få en opgave, der ligger lidt ud over en enkeltstående opgave på selve festivalen.

Vi ses