Glostrup Festival vender tilbage

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 26. oktober 2021 blev det besluttet, at Glostrup Festival skal fortsætte i det oprindelige format – altså 1 samlet dag fyldt med musik og foreningsaktiviteter, hygge, samvær og fællesskab.

Efter aflysning i 2020, nedskalering og opdeling til tre parkkoncerter i 2021 pga. corona vender festivalen tilbage i 2022 med musikscener og underholdning fra nogle af Glostrups mange foreninger. Datoen er ikke endeligt fastlagt endnu, men meldes ud snarest. Hen over vinter og forår 2022 arbejdes der på program og rammer. Holdet bag Glostrup Festival lover en festlig dag med masser af hygge, samvær og fællesskab -forhåbentlig uden indvirkning fra corona.